Foldestilladser – Mobile og pladsbesparende

Et foldestillads er som ordet antyder, et stillads der kan foldes sammen og der er ovenikøbet ingen monteringsdele der kan blive væk, fordi det hele sidder fastmonteret på selve stilladset. Foldestilladset er særlig praktisk da, der er hjul påmonteret (ligesom på rullestilladset), stormlås, foldelås, dæk med skridsikre overflader og ekstra stærke rammer. Tilsammen giver det et sikkert og funktionelt stillads, som er nem i sin opstilling og nedtagning.

Et foldestillads er et af de mest anvendte stilladser hos en gør-det-selv handyman – det skyldes dels, at det er let at opbevare og at det er nemt at folde ud, når man lige skal klare nogle småopgaver derhjemme.

En anden vigtig detalje er, at det er nemt at udbygge, således at man kan komme endnu højere til vejrs. Det kræver blot et snydehorns- og et udbygningssæt.

Foldestillads

Fordele og ulemper ved foldestillads

Der er flere fordele end ulemper, fordi man alt i alt er godt tjent med et foldestillads – hvad end man er nystartet håndværker i eget firma, entreprenør eller gør-det-selv mand.

Fordele ved foldestillads

  • Ved køb af et foldestillads får man hver gang et komplet stillads.
  • Det er let, smart og fleksibelt, når der skal arbejdes i højden.
  • Det findes både i smalle- og bredde udgaver.
  • Godkendt og overensstemmende med europæiske normer, EN 1004.

Ulemper ved foldestilladser

  • Der findes mere robuste stilladser, som kan dække samme behov (f.eks. et rullestillads).
  • Ikke en ideel løsning til helt store arbejdsopgaver.

Prisen for et foldestillads  

Prisen for et foldestillads kan variere alt efter hvilken kvalitet og mærke, der er tale om – prisen starter fra 2.500 kr.

Sikkerheden ved et foldestillads

Sikkerheden er i top ved et foldestillads og der gælder de samme stilladsregler, som der er ved alle andre typer stillads. Selvom det er et typisk gør-det-selv stillads og man muligvis kun anvender det derhjemme – gælder Arbejdstilsynets reglement også der. Derfor er der nedenfor opstillet et lille udpluk af væsentlige regler i forhold til arbejde på stillads derhjemme.

  • Ufaglærte må ikke opstille og/eller nedtage et stillads, der er over 3 meter – det kræver uddannelse.
  • Der må ikke være personer på stilladset mens det flyttes.
  • Man må aldrig bruge bukke, kasser eller lignende på stilladset for at opnå ekstra arbejdshøjde.
  • Gelænder og fodlister skal påmonteres ved en stå-/platformshøjde fra 2,0 meter.
  • Støtteben skal påføres ved en stå-/platformshøjde fra 2,5 meter.
  • Når der er hjul på stilladset, skal der altid være monteret en bremse.
  • Læs i øvrigt altid montagevejledningen fra producenten.

Gode råd

Når man skal købe et foldestillads, bør man kigge efter om stilladset er afprøvet og vurderet ifølge en norm og typekontrolleret af et typesagkyndigt institut (f.eks. Sveriges Typkontrollerad SPCR 064, TÜV eller Geprufte Sicherheit (GS).

Hvis du vil være sikker på sikkerheden, bør du også have øje for sikkerheds- og kvalitetsmærket DIN-/DS-/EN 1004. Dette mærke er et tegn på, at stilladset er kontrolleret og lever op til de europæiske standarder.

Derudover bør det forekomme, hvilken kategori stilladset går ind under – det er nemlig et udtryk for, hvor meget belastning stilladset kan klare.

 Læs mere om foldestilladser og bestil direkte fra Stigefabrikken.dk her.