Rengøring og vedligeholdelse af stilladser

Normalt kræver stilladser ingen vedligeholdelse, fordi de er fremstillet i rustfrit aluminium eller varmgalvaniseret stål. Men fremstillingsmaterialet afholder nødvendigvis ikke fra, at stilladset bliver beskidt på platforme og rammer. Derfor bør man hver gang eller indimellem rense stilladset fra f.eks. (indtørret) mørtel.

Der findes flere alternative måder til at fjerne indtørret mørtel på, f.eks. slag med en hammer eller brug af hammer og mejsel. Men det frarådes på det kraftigste, at man tager så voldsomme metoder i brug. I stedet bør man rense platformene og rammerne inden mørtelen tørrer – men nogle gange er det for sent. Derfor er der nedenfor opstillet en liste af metoder til at fjerne f.eks. indtørret mørtel eller almindeligt skidt.

Sådan gør du

Aluminiumsstillads

  • Rengør rammerne og dækkene/platformene for indtørret mørtel med en gummihammer og brug en maler-røre-pind som mejsel. (Hvis det ikke er nok, kan du i de yderste tilfælde foretag en let syrevask med salt- eller eddikesyre.) OBS! ALDRIG brug en hammer direkte på stilladset.
  • Rengør trætrallerne på samme måde som ved rengøring af rammer og platforme (se ovenover). Derefter kan man slibe trætrallernes store overflader med en slibemaskine, excentersliber eller hvad man har ved hånden.
  • Rengør hjulene med en højtryksspuler og smør derefter med f.eks. PTFE-spray eller et tilsvarende produkt. PTFE-spray kan også bruges til smørelse af sammenkoblingskløer og platformlåsene. OBS! Smør aldrig med olie.

Stålstillads

  • Rengør rammerne og dækkene/platformene for indtørret mørtel med en gummihammer og brug en maler-røre-pind som mejsel. OBS! ALDRIG brug en hammer direkte på stilladset.
  • Det er samtidig vigtigt, at man holder stilladset rent fra støv – indfør derfor en rutinerengøring og brug en højtryksspuler til at komme ind i alle revner og hjørner. (Ansamlinger af støv indeholder svovloxider og klorider, der kan forsage korrosion, hvis det ikke fjernes).
  • Rengør trætrallerne på samme fremgangsmåde som ved rengøring af rammer og platforme (se ovenover). Derefter kan man slibe trætrallernes store overflader med en slibemaskine, excentersliber eller hvad man har ved hånden.
  • Rengør hjulene med en højtryksspuler og smør derefter med f.eks. PTFE-spray eller et tilsvarende produkt. PTFE-spray kan også bruges til smørelse af sammenkoblingskløer og platformlåsene. OBS! Smør aldrig med olie.

Forlæng levetiden på dit stillads

  • For at sikre sit stillads for unødig slidtage, bør man opbevare stilladset i tørvejr (i skuret eller under et halvtag) og ikke lade det stå ude i alt slags vejr.
  • Rens stilladset, når det er beskidt og evt. indfør en hovedregel om altid at rense stilladset efter brug.
  • Hvis der er fejl eller skader på stilladset, så undgå ”lappeløsninger” – få det i stedet ordnet eller udskiftet, så der ikke sker ulykker.
    • Udskift dele/elementer med alvorlige buler.
    • Udskift dæk/platforme med huller.
    • Udskift hjul, som ikke kan dreje.
  • Det er lovmæssigt påkrævet, at man minimum én gang om året får efterset sit stillads af en sagkyndig.
  • Anvend sikkerhedsudstyr (f.eks. gelænder, fodlister, m.m.) for at undgå farlige situationer.

OBS! Hvis man benytter sig af en stilladsmontør, er det ham der står med ansvaret for vedligeholdelsen af stilladset.